Info om Terrier hunde

Der findes 32 forskellige terrier racer. De har alle en række fællestræk, men kan være meget forskellige i størrelsen. Der findes helt små terriere eller forholdsvis store. De fleste er i dag populære familiehunde. Terrierne er meget livlige og de har temperament. De kan være dominerende over for andre hunde. Terrierne er hengivne opmærksomme væsner, som nærer stor kærlighed overfor deres familie. De er meget legesyge og intelligente, og nyder oplevelser på gåture og lignende. Terrierne varierer meget i farve alt efter race, men fælles for dem alle er deres udtryksfulde øjne. Desuden er Terrieren både vågen og frygtløs.

Terrierens historie

Terrieren er oprindeligt fra Storbritannien, og flere af racerne stammer helt tilbage fra middelalderen. Mange af de kendte racer i dag stammer fra 1800-tallet. Terrierens navn stammer fra ordet terra, som betyder jord. Terrieren er en jagthund, og den blev oprindeligt brugt til at finde bytter i underjordiske gange. De blev brugt til at finde skadedyr som rotter og ræve. De fleste af terrierne er ruhårede og har meget pels. Det var nyttigt når hundene blev brugt som rottefangere. Nogle terriere har også været brugt i forbindelse med rævejagt, og de er gerne mere korthårede. I dag holder man stadig konkurrencer for terriere i rævejagt.

I 1800-tallet begyndte man at avle det man i dag kalder kamphunde. Disse hunde skulle bruges til underholdning, og de blev skabt ved at man krydsede terriere og bulldogs. De blev brugt til kampe mellem hunde og okser og rene hundekampe. Kamphundene er meget aggressive og brutale og er forbudt i en lang række lande. Kamphundene er kendt for deres korte lunte, og selvom de er meget tillidsfulde overfor mennesker, kan de sagtens finde på at bide andre hunde og dyr. Der har for nylig været en lang række sager herhjemme, som viser eksempler på dette. Hundene har en meget muskuløs krop og kraftige kæber.

Terrierens adfærd

I terrierens natur ligger en lyst til at finde mad og bruge sin krop til at komme frem gennem svære terræner. Det får hunden ikke særlig lejlighed til mere som populær familiehund. Derfor er det vigtigt at man stimulerer sin terrier bedst muligt. Terrieren vil elske udfordringer hvor den skal spore, balancere eller undersøge huller samt grave. Man skal dog huske at tage hensyn til den enkelte terrier type og hundens alder.

For at stimulere hundens hjerneaktivitet bedst muligt kan man opfinde en række lege, som vil få hunden til at stortrives. Man kan for eksempel ligge flere forskellige typer mad i hundens madskål, og selv lade den vælge. Herved får hunden mulighed for at bruge sit naturlige instinkt til selv at selektere, hvad den vil spise. Hunden kan også finde på at grave det den ikke vil spise ned. Et kødben kan også gøre underværker for en lille hund. Den bruger sine naturlige instinkter til at undersøge og hive og slide i benet, og det er vigtigt den får lov til at gøre det i fred. Man skal dog huske at holde øje med sin hunds tænder efter den har fået et kødben.

Kilder

Til denne artikel er der brugt informationer fra følgende kilder:

http://www.dansk-terrier-klub.dk/?PageID=6&Lang=Dk&SiteID=1

http://da.wikipedia.org/wiki/Terrier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *