Info om Mops hunde

Den lille specielle hund Mops er en meget hengiven hund. Den nærer stor kærlighed til sin familie, og er meget glad for mennesker generelt. Derfor ligger Mopsen også gerne på skødet, så den kan blive kælet. Mopsen kræver meget kontakt af sine mennesker, og sover helst i møbler. Den er meget trofast og følger gerne familien i hælene, hvilket også gør den charmerende. Mopsen bærer sig selv med stor værdighed, og det er bestemt ikke en dum hund. Den er et glad og ligevægtigt dyr. Mopsen er meget legesyg, og kan godt lide at lege lidt vildt og voldsomt. Det er en meget livlig og glad hund, som også er meget intelligent. Den følger gerne med på lange ture, og nyder at få oplevelser. Desuden kan den løbe forholdsvis hurtigt og er en meget muskuløs hund.

Udseende

Mopsens kvadratiske størrelse giver den et kompakt udtryk. Det karakteristiske underbid, den opadvendte næse og de klassiske ansigtsfolder kendetegner Mopsen. Mopsen har en flad, tætsiddende pels. Pelsen skal være glansfuld og fin, og må ikke være hård. Pelsen er kort, og hunden fælder ca. 2 gange om året, og her er børstning anbefalelsesværdigt. Desuden anbefales det at Mopsens ører efterses med jævne mellemrum. Hunden har mange hudfolder i ansigtet. Det er en del af dens charme, men hudfolderne skal også tjekkes, således at der ikke opstår hudirritation. Mopsen kan have to slags ører. Rosenører er små hængeører som vender bagud, mens knapører, som i øvrigt er at foretrække, vender fremad med spidsen som ligger tæt mod hovedet. Mopsens øjne er meget runde og mørke, og udstråler både tillid og intelligens. Mopsens øjne er meget store og udtryksfulde og kan være meget udstående. Mopsen findes i farverne silver, apricot, fawn eller sort. Mopsen har en linje der løber fra nakken til halen, som kaldes ålen, og en maske. Derfor foretrækker man, at farverne er veldefinerede så der er en kontrast mellem den sorte ål og farven. Mopsen er typisk omkring 30 cm. i højden og hundens idealvægt er mellem 6,3 kg. og 8,1 kg.

Fordi Mopsen er en legesyg hund, kan det også gå hen og blive beskidt, hvis man for eksempel går ture i skoven. Her anbefales det at man bruger en sulfo fri hundeshampoo. Man kan vaske hunden, når man synes den trænger, eller med 3-6 måneders mellemrum.

Mopsen kan på grund af den afstumpede snude godt snorke. De fleste hvalpe snorker, og det er svært at forudse om en hvalp bliver en snorker.

Foder

Mopsen spiser god tørkost, men hvis det er svært at få hunden til at vise interesse for maden, kan man blande enten vand i eller små kødstykker. Man må dog ikke give hunden varmt mad eller mad fra fryseren, da det kan forårsage mavevending, og det kan hunden dø af.

Historie

Den lille hund Mopsen stammer egentlig fra Kina. Den nedstammer fra den kinesiske Happa-hund, og den har eksisteret lige fra før vores tidsregning. I 1500-tallet blev den bragt til Europa med handelsskibe, hvor den især havnede i England og Holland.

Kilder

Til denne artikel er der brugt informationer fra følgende kilder:

http://www.canis-minor.dk/mops.htm

http://www.stenildgaard.dk/Race-Standard-Mops

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *